Vær med til at gøre København mere demensvenlig

04.09.2017
Hvordan gør vi København mere demensvenlig? Kom til en aktiv eftermiddag mandag 11. september på Rådhuset. Bland dig og bliv inspireret.

Har du demens inde på livet - fordi det er dit fagområde eller du har familie med demens, så inviterer vi dig med til en aktiv eftermiddag mandag 11. september på Rådhuset med inspiration, fortællinger, dialog og workshop. Sammen skal vi drøfte, hvordan vi kan skabe et aktivt, engagerende og inkluderende ældreliv med gode fællesskaber for alle - også hvis en demenssygdom rammer.

Grundlægger af Cykling uden alder’, Dorthe Pedersen, faciliterer eftermiddagen, der byder på oplæg, fortællinger, paneldiskussion, workshop og rådhusets legendariske pandekager.

Kom og få en forståelse for, hvad ’demensvenlighed’ betyder mere konkret – og hvorfor det giver mening at gøre København mere demensvenlig.

Det er også dagen, hvor du kan dele den fede idé – og få en ny med hjem. Og så giver arrangementet mulighed for at møde andre, der arbejder for at gøre hovedstaden til en demensvenlig storby.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.