Arkivnyhed - kan være forældet

Vær opmærksom på lukkedage i Jobcenter København

28.01.2013
Den 1. februar slår Jobcenter København dørene op for en helt ny struktur i jobcentrene. Det betyder, at enkelte jobcentre holder lukket et par dage her i januar.

Følgende jobcentre holder derfor lukket:



• Jobcenter København på Musvågevej lukket den 28. januar

• Jobcenter København på Nyropsgade lukket den 28. og 29. januar





I den nye struktur samler vi Jobcenter København ekspertise i fire specialenheder:




- et center for unge under 30 år

- et center for jobparate ledige over 30 år

- et center for ikke-jobparate ledige

- et center for sygemeldte og borgere med nedsat arbejdsevne



Du vil som ledig borger ikke støde på de helt store forandringer i første omgang. Mest markant er, at du fremover skal møde op på en ny jobcenteradresse. Hvis det er tilfældet, vil det fremgå af din mødeindkaldelse, ligesom der også bliver gjort opmærksom på ændringerne i jobcentret.

 

Formålet med den nye jobcenterstruktur er:



- at borgerne oplever et mere sammenhængende ledighedsforløb og ikke skal skifte center midt i et forløb

- at øge kvaliteten af indsatsen i Jobcenter København

- at øge specialiseringen på det enkelte center