Arkivnyhed - kan være forældet

Tre jobåbninger for hver ledig københavner

06.05.2013
220.000 job skifter hvert år hænder i hovedstadsområdet, men kun hver sjette af jobbene bliver slået op på Jobnet.dk. Det viser en ny analyse, som peger på løntilskud og virksomhedspraktik som værktøjer til at åbne døren til jobbene.

Det bugner med jobåbninger i hovedstadsområdet. Når en københavner fra midten af byen skuer 25 kilometer ud, vil borgeren årligt kunne se 220.000 jobåbninger. Det vil sige, at der er lige så mange stillinger, der kan besættes.

Men det er kun hvert sjette job, der bliver opslået på det offentliges jobportal Jobnet.dk. Det viser en analyse fra konsulentbureauet MPLOY for Københavns Kommune.



Der er ifølge analysen tre jobåbninger for hver ledig københavner, men de er langt fra synlige, idet de ofte bliver besat gennem netværk eller diverse rekrutteringsvirksomheder. Derfor peger MPLOY på, at løntilskudsstillinger og virksomhedspraktikker, især inden for erhverv som handel og service, er et vigtigt værktøj, for at ledige kan komme i kontakt med jobåbningerne i fremtiden.

Læs analysen af jobåbninger i hovedstadsområdet her