Arkivnyhed - kan være forældet

Succes med byttemarked gentages

07.02.2013
16. februar kl. 10 – 15 <BR>I Københavns Nordvest kvarter på det nye bibliotek på Rentemestervej 76

Kom med ting, som er for gode til at smide ud og byt til noget du mangler. Et byttemarked er et hyggeligt og kulturelt event, hvor du på en og samme gang kan spare penge, gøre en god gerning og være miljørigtig. Du giver hvad du kan og tager hvad du kan bruge. 

Byttemarkedet er kommet til Københavns Nordvest kvarter, hvor initiativtager Signe Elisabeth Sloth har taget kontakt til Lokaludvalget og BIBLIOTEKET, om at gå sammen om denne event, hvor der i dagens anledning laves åbne værksteder, hvor folk kan komme ind og lave nyt re-design af deres ny fundne tøj

Dagen lægger op til at bytte mere frem for at købe og smide ud, da det er en mere miljøvenlig måde at forbruge på. På markedet er der ingen penge, der skifter hænder – kun ting. Trenden med at dele breder sig hastigt og kaldes "collaborative consumption", oversat til forbrugersamarbejde.

 

Hvordan fungerer det?

Man medbringer noget af værdi, men som man ikke har brug for mere, og dernæst fordeles tingene i diverse kategorier, f.eks. bøger, køkkengrej, tøj, sko og DVD'er. Derefter kan man frit tage andres ting med hjem.  

"Enkelthed og volumen er med til at gøre arrangementet en succes" siger Lama Juma, der arrangerede Østerbro Byttemarked i juni 2012. ”Man kan bytte flere steder på nettet, men da man ofte bytter lige over, er det svært at finde et match. Når 1000 mennesker bytter åbent og samtidig, er der noget for alle.” På byttemarkedet i Korsgadehallen i september, blev der byttet næsten 3,5 ton ting og sager, så det er mange ressourcer der herved spares. De effekter der bliver til overs bliver denne gang doneret til Kirkens korshær.

Hvor og hvornår 

På byttemarkedbloggen kan man finde links og informationer til kommende byttemarkeder www.byttemarked.wordpress.com 

Video fra Nørrebrohallen i september

For mere information kontakt Signe Elisabeth Sloth 

Signe_elisabeths@yahoo.dk / Tlf. 26153102