Arkivnyhed - kan være forældet

Stadig tid til tre stik for livet

08.08.2013
Er du en af de kvinder, der endnu ikke har fået den første gratis hpv-vaccine mod livmoderhalskræft?

Så har du stadig mulighed for at få alle tre stik gratis. 

Sådan lyder budskabet fra Kræftens Bekæmpelse, som nu opfordrer de sidste kvinder i årgangene 1985-1992, som gerne vil benytte sig af muligheden for gratis vaccine, til at henvende sig til egen læge hurtigst muligt.

Hvis du ikke når at få det første stik inden den 1. september, kan du stadig få to ud af de tre stik gratis. Der skal nemlig blot være én måned mellem de første to stik, mens der skal gå tre måneder fra andet til det sidste stik. Den gratis vaccinationsperiode udløber den 1. januar 2014.

Københavns Kommune har henover foråret og sommeren kommunikeret om vaccinen via blandt andet intranet, hjemmeside, borgerserviceskærme, facebook, jobcentre og uddannelsesinstitutioner for at sikre, at budskabet når ud til så mange borgere som muligt.

Download den nyeste flyer
Kræftens Bekæmpelses side om hpv