Arkivnyhed - kan være forældet

Socialudvalget uddeler julehjælp til udsatteområdet

07.11.2016
Mændenes Hjem, Frelsens Hær og Kofoeds Skole. Det er bare nogle af dem, der har fået bevilliget økonomisk julehjælp i 2016.

Det er langt fra alle borgere, der kan fejre jul i familiens skød. Særligt socialt udsatte risikerer at sidde alene juleaften.
Derfor har Socialudvalget i mange år ydet økonomisk støtte til julearrangementer for Socialforvaltningens målgrupper. Også i år – 2016 – er der fundet penge til dette område. Der er i alt blevet uddelt 345.500 kroner. 

Modtaget i alt 49 ansøgninger
Socialforvaltningen har modtaget 49 ansøgninger om økonomisk hjælp til julearrangementer i 2016. De ansøgninger, som forvaltningen har indstillet til støtte, omfatter arrangementer for Socialforvaltningens målgrupper – hovedsageligt på udsatteområdet.

Arrangementer, der finder sted juleaften, er prioriteret. Der er modtaget 21 ansøgninger herom, der er indstillet til støtte med i alt 205.000 kr. Arrangementer, der finder sted de øvrige juledage, er tilsammen indstillet til støtte med 140.500 kr.

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.