Arkivnyhed - kan være forældet

Socialt udsatte københavnere står stærkt i budget 2015

11.09.2014
Bedre hjælp til unge hjemløse, nye boliger til unge med udviklingshæmning og forankring af ordningen med socialrådgivere på skolerne...

...Det er nogle af de gode nyheder fra årets budgetaftale.

Socialborgmester Jesper Christensen (S) er glad for resultatet af næste års budgetaftale. Aftalen blev indgået torsdag eftermiddag med S, SF, R, EL Og DF.

”Vi har grund til at være glade for og stolte af budgettet. Først og fremmest giver det os mulighed for at fastholde vores serviceniveau og tilbyde udsatte københavnere ligeså god hjælp fremover, selvom antallet af socialt udsatte københavnere naturligt stiger, når det samlede antal af københavnere stiger”, siger Jesper Christensen, og fortsætter:

”Jeg er rigtigt glad for, at ordningen med socialrådgivere på skolerne nu bliver permanent og at vi styrker styrke vores hjælp til unge hjemløse og unge med misbrug, hvor der er fokus på inddragelse af familie og netværk,” siger borgmesteren.  

Samlet set endte socialområdets 2015-budget på ca. 115 mio. kr. til drift og 22 mio. kr. over tre år til anlæg. Bl.a.

  • SSP: 2,4 mio. kr. årligt i drift i 2015-2018 til at videreføre SSP+-indsatsen. Midlerne udmøntes i SSP+.
  • Socialrådgivere på skolerne: 12,7 mio. kr. i årlig drift i 2015 og frem til socialrådgiverer på skolerne.
  • Idrætsprojektet: 1,5 mio. kr. i årlig drift i 2015-2016 til videreførelse af Idrætsprojektet til udsatte unge.
  • Tæt på familien: 4,6 mio. kr. i drift i 2015, 3,6 mio. kr. i 2016 og 0,6 mio. kr. i 2017 til ansættelse af sagsbehandlere i tidligt indsats for udsatte børn og familier.
  • Hjælp til sårbare unge: 4,9 mio. kr. i drift i 2015, 5,0 mio. kr. i 2016 og 5,1 i årlig drift i 2017-2018 til kompetenceudvikling af medarbejdere og øget rådgivning og behandling på U-Turn.
  • Unge hjemløse: 7,1 mio. kr. i samlet anlæg i 2015-2017 til etablering af 20 herbergspladser, 4,3 mio. kr. i årligt drift fra 2015 og frem til køb og drift af 20 herbergspladser.
  • Sundhedsteam til udsatte hjemløse: 2,5 mio. kr. i årlig drift i 2015-2018.
  • Ledsagelse af borgere med handicap og sindslidelse: 5,5 mio. kr. i drift i 2015 til socialpædagogisk ledsagelse for borgere med handicap og sindslidelse.
  • 12 boliger til unge med udviklingshæmning: 5,1 mio. kr. i drift i 2018 og frem til 12 længerevarende botilbudspladser til unge med udviklingshæmning.
  • Døgnåbent i stofindtagelsesrummet Skyen: 3,5 mio. kr. i årlig drift i 2015-2016, hvorefter ordningen evalueres.

Herudover er der på budgettet for Sikker By også afsat 5,8 mio. kr. om året til projektet Ny Start, der er en særlig gadeplansindsats i fire udsatte boligområder: Blågården, Mjølnerparken, Tingbjerg og Voldparken.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.