Arkivnyhed - kan være forældet

Sms om socialt bedrageri er snyd

08.03.2013
Københavns Borgerservice tager afstand fra en chikanerende sms, som en eller flere borgere har modtaget. Sms’en er afsendt anonymt fra et telefonnummer, der er knyttet til et taletidskort.

Ifølge sms’en er modtageren under mistanke for at snyde sig til sociale midler i enten Frederiksberg eller Københavns Kommune.

Københavns Borgerservice skal understrege, at der intet grundlag er for at mistænke de pågældende modtagere af sms’en.

I Københavns Kommune kontakter vi kun borgere via sms, hvis de har givet samtykke til det. Vi beder dig derfor slette eller se bort fra sms’en, hvis du har modtaget den eller bliver opfordret til at videresende den.