Arkivnyhed - kan være forældet

Skiløjpen på Bellahøj er åben

12.02.2013
Snevejret har nu igen gjort det muligt at åbne den 3,5 kilometer lange skiløjpe på Bellahøj Mark ved Grøndal MultiCenter. Løjpen er allerede klar til brug, og vejrudsigten tegner fint for skiløberne resten af ugen.

Langrendsløjpen er ca. 3,5 km lang og på trods af, at den ligger næsten midt i København, er den temmelig kuperet. Den er åben for alle og giver både den øvede og uøvede skiløber mulighed for at nyde sneen og teste sig selv.

Der køres hver aften nye spor med specialudstyret traktor, så forholdene er optimale.

Langrendsski og støvler kan lejes for 50 kr. i Grøndal MultiCenter, der ligger umiddelbart ved siden af banen. Adressen er Hvidkildevej 64, 2400 København NV.

Fakta:

  • Skiløjpen er et samarbejde mellem Grøndal MultiCenter (tidligere Grøndal Centret) under Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Skiklub og Center for Park og Natur under Teknik- og Miljøforvaltningen.
  • Selve ruten er på godt 3,5 kilometer
  • Information om løjpen kan også findes hos Københavns Skiklub på www.ks-ski.com