Arkivnyhed - kan være forældet

Skal vi kigge med?

30.04.2013
Kan du ikke finde det, du søger? Har du problemer med at logge på med NemID,eller er du gået i stå i en selvbetjeningsløsning her på kk.dk?

Nu kan du ringe til Borgerservice’ medarbejdere på tlf. 33 66 33 66 og bede om at komme til at ’co-browse’ med en medarbejder over telefonen og computerskærmen.

Med et co-browsing-forløb giver du med en medarbejder kiggeadgang på din skærm. Så kan I i fællesskab kontrollere for eksempel computerens tekniske indstillinger eller den konkrete web-løsning. Når medarbejderen igen forlader din skærm og afslutter ’kigmed-’forløbet, sker det, uden at der gemmes oplysninger om besøget eller andre personlige data.

Undervejs har det måske vist sig, at du har brug for hjælp til at logge på med NemID’en, at din browser er forkert indstillet, eller computeren beder om Java-opdateringer. Men det kan også være, du bare har været usikker på, hvordan man udfylder en ansøgning via nettet eller sender post sikkert via den digitale postkasse.

Telefonmedarbejderne er uddannet til at kigge med bag skærmen, og servicen koster ingenting. Du kan co-browse på hverdagsaftener helt til klokken 22.00 på tlf. 33 66 33 66, fredag dog til klokken 18.00. 

Læs mere og kom i gang med at co-browse