Arkivnyhed - kan være forældet

Selvbetjening snupper en pause

14.03.2014
Din kommune har åbent døgnet rundt på kk.dk. Bare ikke lige fra lørdag aften til søndag morgen, hvor CPR-systemet skal opdateres.

Det betyder, at du kan opleve, at der er begrænset adgang til at melde flytning, bestille sundhedskort og benytte mulighederne for selvbetjening på en lang række andre områder fra lørdag aften til søndag aften.

Det er leverandøren bag CPR-systemet, CSC, der står for opdateringen. Af samme grund kan du heller ikke benytte de digitale løsninger via www.borger.dk.

Hvis du forsøger at logge på en digital løsning med din NemID i perioden 15. marts  2014 fra ca. kl. 20.00 til 16. marts 2014 ca. kl. 20.00 vil du møde denne besked:

"Løsningen er nede i øjeblikket på grund af opdatering af CPR-systemerne. Det forventes at opdateringen er afsluttet søndag d. 16. marts kl. 20. Når opdateringen er afsluttet, vil løsningen igen være tilgængelig. Vi beklager nedetiden."