Arkivnyhed - kan være forældet

Rummelighed på Sundholm

12.10.2015
Sundholm på Amager er samlingspunkt for omkring 300 socialt udsatte borgere.

Nogle bor på herberger, mens andre kommer i natcafeerne eller er tilknyttet et værksted eller beskæftigelsestilbud. 

Fælles for dem, der kommer på Sundholm, er en lav social mobilitet og et misbrug af alkohol og stoffer. Det betyder, at der er en barriere for integration med naboerne til Sundholm. 

For at mindske de sociale problemer og for at skabe et bedre lokalmiljø, er Socialforvaltningen indgået i et samarbejde med fonden Realdania. Samarbejdet hedder Rummelighed for alle. 
Formålet er at give Sundholms beboere mere selvbestemmelse og handlekraft, og at give dem bedre mulighed for at tage del i fællesskabet omkring dem. 

Socialforvaltningen og Realdanica samarbejder med Teknik- og miljøforvaltningen, lokaludvalget, Kommuners Landsforening, en række ministerier og Rådet for Socialt udsatte. Desuden deltager beboererepræsentanter i projektet. 

Realdanica finansierer et fagligt sekretariat i en 2-årig periode og har en økonomisk ramme på 1,5 mio. kr.  Projektet har været i gang i et lille års tid nu.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.