Arkivnyhed - kan være forældet

Rejsegilde på Strandlodsvej

07.03.2013
København Kommunes nye daginstitution på Strandlodsvej er begyndt at tage form. Børn og pædagoger var mødt op for at se det færdige råhus til deres nye institution, da der blev holdt rejsegilde i strålende solskin tirsdag eftermiddag.

Solen kastede sine stråler  ned på konstruktionen af nye daginstitution på Strandlodsvej 51, da der i går blev fejret rejsegilde på det store byggeri. De børn og pædagoger, der skal flytte ind i den nye bygning, var mødt op for at få et glimt af deres nye hus, som nu står delvist klart. De glædede sig sammen med bygherrerne og andre fremmødte over at projektet nu er nået så langt.

Københavns Kommune har købt et areal på 900 kvm, hvor der bliver etableret en ny daginstitution med plads til både vuggestue og børnehavebørn. Den nye daginstitution, som kommer til at ligge i stueetagen, får etableret en stor legeplads, som børnene hurtigt kan komme ud og lege på.



Efter planerne er den nye daginstitution på Strandlodsvej færdig til oktober 2013. Indtil bor børn og pædagoger i midlertidige pavilloner på Njalsgade.