Arkivnyhed - kan være forældet

Nyt sundhedshus på Nørrebro

17.09.2013
Sundhedshus Nørrebro på Mimersgade 41 slår officielt dørene op fredag den 20. september kl. 13.

Sundhedshus Nørrebro på Mimersgade 41 slår officielt dørene op fredag den 20. september kl. 13. Her er det er muligt at komme forbi og se huset og haven og høre mere om tilbuddene. I Sundhedshus Nørrebro ligger Forebyggelsescenter Nørrebro, der tidligere holdt til på Tranevej, samt Ryg- og Genoptræningscenter København, der tidligere lå på Hans Knudsens Plads. En ny sygeplejeklinik er også en del af det nye bofællesskab i sundhedshuset.

Med sundhedshuset får beboerne på Nørrebro og Bispebjerg et samlingspunkt for de mange aktiviteter, der skal være med til at løfte deres sundhed. Netop Nørrebro har en kedelig københavnerrekord: De er de københavnere, der lever kortest – i gennemsnit 7 år kortere, end naboerne i Indre by. Årsagen er de livsstilssygdomme, som kan forebygges og behandles i sundhedshuset, og som i høj grad rammer kortuddannede eller folk uden for arbejdsmarkedet, altså rammer social skævt.  

I huset er det blandt andet muligt at få vejledning om sund mad, motion, alkohol og rygestop og få hjælp til at leve med en kronisk sygdom. Man kan også få sygepleje som hjælp til sårpleje og medicin samt få behandling og genoptræning af ryg, nakke og lidelser i bevægeapparatet.
 

Kom til indvielse af Sundhedshuset

Fredag 20. september 2013 kl. 13.00-15.30 

Dagen byder på: 

• Taler ved bl.a. Minister for Sundhed og Forebyggelse Astrid Krag 
• Jazz og sundhedsbidder
• Guidede ture i sundhedshuset

 

I Sundhedshuset kan du: 

• Få vejledning om sund mad, motion, alkohol og rygestop
• Træne og få undervisning i din sygdom, hvis du har KOL, type 2 diabetes eller en hjertesygdom
• Få undersøgt og behandlet ryg- og nakkelidelser
• Gå til genoptræning af ryg-, nakke- og ortopædkirurgiske lidelser
• Få sygepleje som sårpleje, medicindosering, blodsukkermåling eller hjælp til stomi og kateter
• Komme i kontakt med lokale idrætsforeninger

 

 

 

Haven 

I gården er der etableret en trænings- og aktivitetshave. Her kan husets brugere bl.a. træne på trampolin og balancebomme og spille bold og dyrke yoga på græsset. 

 

 

 

 

Her finder du os:

Sundhedshus Nørrebro
Mimersgade 41
2200 København N
Telefon 3530 2530