Arkivnyhed - kan være forældet

Nye regler for sygedagpenge på vej

20.12.2013
Regeringen har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgået en aftale om en ny model for sygedagpege, der vil gælde fra 1. juli 2014.

Det nye er, at sygemeldte er sikret en indkomst, lige indtil de er raske igen.  Det betyder, at sygemeldte ikke længere vil opleve, at deres ydelse ophører, mens de stadig er sygemeldt.  

Jobcentret vil frem til de nye regler træder i kraft administrere og vejlede efter den nuværende lovgivning. Jobcentrene kan ikke vejlede den enkelte borger i forhold til de kommende regler. Foreløbig findes der kun en politisk aftale, og den vil i de kommende måneder blive konkretiseret i lov. I den forbindelse forventes det også, at der vil blive lavet overgangsregler. 

Du kan læse mere om sygedagpengereformen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside