Arkivnyhed - kan være forældet

Nye moderne boliger til unge med handicap

31.10.2013
Københavns kommune bygger 12 nye lejligheder til unge med Asperger Syndrom. De nye lejligheder skal ligge på Jens Warmingsvej på Amager.

Botilbuddet på Jens Warmingsvej består i dag af syv bygninger med i alt 24 værelser. Her deler beboerne bad og køkken. I stedet for de 24 værelser, skal der bygges 12 toværelseslejligheder med opholdsstue, soveværelse og eget bad og køkken. Lejlighederne bliver på 55 m2 og får egen indgang.

Byggeriet er en del af en større plan om at etablere 48 nye boliger til borgere med handicap. Planen, der blev vedtaget i 2010, skal give flere københavnske borgere med handicap mulighed for at bo i København i stedet for i botilbud udenfor byen. Byggeriet begynder i februar 2014 og skal efter planen være færdigt i oktober 2014.

Projektet er udarbejdet i samarbejde med Københavns Ejendomme og Gottlieb Paludan Arkitekter.