Arkivnyhed - kan være forældet

Nye boliger til sindslidende er en succes

31.10.2013
Beboerne, der tidligere boede på Sundbygård og Hedelund er meget tilfredse med deres nye lejligheder. Det viser en ny evaluering.

259 borgere med sindslidelser, der tidligere boede på Hedelund i Greve eller Sundbygård på Amager har fået nye moderne lejligheder.

De nye lejligheder, der alle sammen ligger i København, er på mellem 35-og 60 m2, og har eget bad, toilet og køkken. Tidligere var boligerne under 14 m2 og de havde alle fælles bad, toilet og køkken.

Evalueringen viser, at beboerne overordnet er meget tilfredse med deres nye lejligheder. Før flytningen var 50 pct. af de adspurgte tilfredse med deres bolig. Efter flytningen er tallet steget til 91 pct. Kun 1 pct. er utilfredse mod tidligere 20 pct.

De nye boliger er indrettet i tidligere ældreboliger, plejehjem eller nybyggede plejeboliger. De ca. 100 borgere, der er flyttet ind i de tidligere ældreboliger, har mærket den største positive ændring ved flytningen. Ældreboligerne er tiltænkt de borgere, der bedst kan profitere af en mere selvstændig boform. Evalueringen viser, at det er lykkedes.

De vigtigste øvrige konklusioner fra evalueringen er:

  • Øget tilfredshed med egen bolig for alle
  • Mere privatliv og bedre mulighed for at få besøg
  • Større selvstændighed og mere fokus på udviklingsmuligheder
  • Udfordringerne er at undgå ensomhed og sikre god visitation

Evalueringen blev forelagt Socialudvalget på mødet onsdag den 30. oktober.

Læs indstillingen og hele evalueringen her

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.