Arkivnyhed - kan være forældet

Ny planchef ansat i Økonomiforvaltningen

28.04.2017
Kenneth Horst Hansen, der har været konstitueret som planchef i Center for Byudvikling siden første april, overtager chefstolen 1. juni.

Det er et kendt ansigt på Rådhuset og i ejendomsbranchen, der overtager stillingen som planchef i Københavns Kommune. For Kenneth Horst Hansen har været ansat på Rådhuset i knap fem år, senest som teamleder i Center for Byudvikling.

Vi får med Kenneth Horst Hansen en yderst velkvalificeret planchef, der jo allerede er godt inde i arbejdet. Jeg er sikker på, at han med sit speciale i byudvikling vil være en yderst positiv kraft i forhold til at sikre, at København trods kraftig befolkningstilvækst i disse år stadig bliver ved med at være en af verdens bedste byer at bo og arbejde i”, siger Peter Stensgaard Mørch, administrerende direktør i Økonomiforvaltningen.

Den nye planchef brænder for byudvikling

Byudvikling er efter min mening noget af det mest spændende, man kan arbejde med. Og jeg ved jo, at jeg kommer til arbejde sammen med nogle virkelig dygtige medarbejdere, der ligesom jeg brænder for København”, lyder det fra en glad Kenneth Horst Hansen.

Kenneth Horst Hansen er 31 år, uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet i geografi og byplanlægning. Privatlivet deler han med kæresten Maria og sønnen Julian. Og fritiden går med rejser, at følge med i engelsk fodbold og dyrke crossfit.

Kenneth Horst Hansen afløser Ingvar Sejr Hansen, der efter 10 år i Økonomiforvaltningen har søgt nye udfordringer i Frederiksberg Kommune.

Kenneth Horst Hansen CV

  • Juni 2017 -

Planchef i Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune

 

  • April 2017 – juni 2017

Konstitueret planchef i Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune

 

  • Marts 2016 – april 2017

Teamleder, i Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen,

Københavns Kommune

 

  • August 2012 – juli 2014

Fuldmægtig, Økonomiforvaltningen,

Københavns Kommune

 

  • 2009 - 2012

Rambøll Management Consulting, Economics and Growth

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.