Arkivnyhed - kan være forældet

Nu ryger rykkeren i din digitale postkasse

21.11.2012
Skylder du kommunen penge, og har du af en eller anden grund ikke fået betalt din gæld til tiden, vil du normalt få en rykker med posten.

Men som en service til dig vil alle rykkere, som Københavns Kommune sender, fremover ryge direkte i din digitale postkasse.

Det betyder, at du nemt kan holde øje med din post, og at du hurtigt kan få betalt din gæld.

 

Det er derfor vigtigt, at du tjekker din digitale postkasse ofte. Husk du kan vælge at få en SMS, når der kommer post.

 

Hvis du ikke allerede har en digital postkasse, så gå ind på www.kk.dk/digitalpost og læs mere om, hvordan du gør. Det er nemt!

 

Husk: Det er ikke nok kun at være tilmeldt e-boks.