Arkivnyhed - kan være forældet

Nu åbner Teater Nordvest – det ny bydelsteater i København NV

19.02.2013
Fredag d. 22. februar kl. 16.00 åbner Teater Nordvest med en festlig reception på BIBLIOTEKET Rentemestervej 76. I forlængelse af åbningen spiller Teater Nordvest tre gratis forestillinger for alle Københavns borgere ved en mini-festival, der løber over weekenden d. 23.-24. februar.

Åbningen markerer, at området Nordvest i København nu har fået sit eget bydelsteater. Et bydelsteater der i 2013 og fire år frem vil opføre 100 gratis teaterforestillinger årligt for skoler, institutioner og familier i området. Teater Nordvest, som er et samarbejde mellem Københavns Kommunes Kultur Nord og Teatergruppen Batida, arbejder lokalt med at skabe teateroplevelser af høj kvalitet, der når bredt ud til borgerne i området.

PROGRAM FOR ÅBNINGEN AF TEATER NORDVEST:

Åbningsreception

Fredag d. 22. februar kl. 16.00 – 18.00

Åbningstale ved Jan Lindboe – chef for Kultur Nord, uddrag fra teaterforestillinger ved Teatergruppen Batida, underholdningsindslag ved Trommeorkestret Slagkraft og flere lokale kunstnere/rappere, kunstnerisk workshop med børn samt lidt let til ganen.

Mini-festival

Lørdag 23. februar kl. 11.00

Aben Osvald (for 3-8-årige) > i Batidas Teaterhus, Rentemestervej 25A.

Lørdag 23. februar kl. 14.15

To i et hus – og en mus (for 2-6-årige) > i BIBLIOTEKETs sal, Rentemestervej 76.

Søndag 24. februar kl. 14.15

Spaghetti (for 3-8-årige) > i Dansekapellet, Bispebjerg Torv 1.

Tilmelding til forestillingerne sker ved at ringe eller skrive til Teater Nordvest på 3810 3609 eller teaternordvest@batida.dk. Hvis du vil have en presse-plads til åbningsreceptionen så er tilmelding nødvendig.

Fotos fra forestillingerne kan hentes via www.batida.dk/shows/

For yderligere information om Teater Nordvest kontakt:

Jan Lindboe

+45 30 33 46 73

Kultur Nord

Katrine Wallevik

+45 60 65 16 12 / 38 10 36 09

Teater Nordvest/Teatergruppen Batida

Mikkel Helldén-Hegelund

+45 30 23 91 95

BIBLIOTEKET

FAKTA om Teater Nordvest

Københavns Kommune har over en fireårig periode besluttet at købe 100 teaterforestillinger om året, som skal spille i 2400NV. Teater Nordvest er blevet til som en partnerskabsaftale mellem den selvejende institution Teatergruppen Batida og Københavns Kommunes Kultur Nord. Teatergruppen Batida har det kunstneriske ansvar, mens Kultur Nord har det administrative og økonomiske ansvar.

Teater Nordvests program:

Teater Nordvests program kan findes på: www.teater-nordvest.dk. Forestillinger er gratis, men forbeholdt beboere og institutioner i 2400 NV og omegn. Billetbestilling kan ske på teaternordvest@batida.dk eller telefon 3810 3609.

Læs mere om Teater Nordvest på www.teater-nordvest.dk og på facebook.com/teaternordvest.

FAKTA om Teatergruppen Batida

En stor del af de forestillinger, der præsenteres af Teater Nordvest, vil være Teatergruppen Batidas produktioner. Batida er et professionelt teaterensemble, som har turneret med sine musikalske forestillinger i Danmark og udlandet de sidste 25 år. Batida har spillet i 35 lande, heriblandt Iran, Tyrkiet, Cuba, Rumænien, Afghanistan og Frankrig, og oplevelserne med at arbejde på tværs af sociale og kulturelle forskelligheder har løbende givet inspiration til teatergruppens musikalske og dramatiske stil. Batida har længe ønsket at blive lille storbyteater i Københavns Kommune og håber, at Teater Nordvest – også når den fireårige bevilling udløber i 2016 – kan fortsætte som et forankret tilbud i bydelen.

Læs mere om Batida på www.batida.dk

FAKTA om Kultur Nord

Kultur Nord dækker over en række kulturhuse og biblioteker i Bispebjerg, Nordvest, Brønshøj, Husum, Tingbjerg og derudover Kulturhuset Indre By. Det er tale om i alt 14 unikke huse med hver deres profil og specialer. I Teater Nordvest-projektet vil de primære aktører være BIBLIOTEKET Rentemestervej, Børnekulturhuset Sokkelundlille og Dansekapellet.