Arkivnyhed - kan være forældet

Næsespray redder liv

04.09.2015
304 københavnere er uddannet til at redde stofmisbrugere fra overdosis ved at bruge en specialdesignet næsespray.

Den specialdesignede næsespray bremser hurtigt og sikkert effekten af heroin og lignende stoffer. 

Uddannelsen og næsesprayen er udviklet til dem, der selv indtager stoffer, til deres pårørende og til de medarbejdere, der arbejder med mennesker med stofmisbrug i hverdagen.

Overdoser er meget almindeligt blandt heroinmisbrugere. Den største risiko er manglende ilt til hjernen. I værste fald er iltmanglen dødelig. Men selvom man overlever, er der stor risiko for skader i hjernen eller andre organer. Næsesprayen bremser med det samme stoffets virkning, og hjælper vejtrækningen tilbage til normalt niveau.

Bag uddannelsen og næsesprayen står projektet RED LIV – et samarbejde mellem Københavns Kommune, Sundhedsstyrelsen, Aarhus Kommune, Glostrup Kommune og Odense Kommune.

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.