Arkivnyhed - kan være forældet

Midler til udbredelse af københavner-model til unge med misbrug

02.11.2015
Der er afsat satspuljemidler til at styrke behandlingen til unge med misbrug. I alt er der afsat 54,3 mio. kr. til unge med misbrug.

Midlerne fra satspuljen løber fra 2016 til 2019 og kommer unge med misbrug til gode i hele landet. En af de modeller, der med satspuljemidlerne nu skal udbredes til andre kommuner, er U-turns model. U-turn er Socialforvaltningens tilbud til unge, der har et problematisk forbrug af alkohol, hash og stoffer. U-turn er også et tilbud til de unges familier og et forløb hos U-turn kan også kombineres med skoleforløb, hvis den unge ikke længere går i skole. 

”Vi er glade for, at der nu bliver muligt for flere kommuner at etablere tilbud til de unge og vi er meget stolte over, at vores måde at arbejde på kan inspirere andre. Samtidig er vi glade for, at en evaluering har vist, at U-turn-modellen kan tilpasses mindre kommuner, hvor den også har haft god effekt”, siger Mette Clausen, der er leder af U-turn. 

U-turn-modellen tager udgangspunkt i et helhedsperspektiv og kommer derfor hele vejen rundt om den unges liv og netværk, fortæller Mette Clausen

”Man kan ikke løse et rusmiddelproblem isoleret. Man må hjælpe de unge med de andre problemer, de også er fyldt op af. Vi arbejder med komplekse problemer, der kræver fleksible løsninger og smidige samarbejder med både de unge, deres professionelle netværk og personlige netværk”, siger hun.

U-turn-modellen indeholder fem sammenhængende indsatsområder, der delvist overlapper hinanden. Indsatsområderne er almen oplysning, forebyggelse, tidlig indsats, åben anonym rådgivning og behandling. 

Indsatsen betaler sig 
Og der er god mening i at styrke indsatsen for unge med misbrugsproblemer. KL afholdte i sidste ugen en Rusmiddelkonference, hvor Mette Clausen deltog sammen med Nikolaj Christensen fra Økonomi og Byggeri i SOF. 

På konferencen fortalte de om Socialforvaltningens erfaringer med samfundsøkonomiske beregninger. Beregningen har taget udgangspunkt i U-Turns daggruppe, der er U-turns  mest intensive behandlingsindsats. Målet med indsatsen er, at de unge stopper eller reducerer deres forbrug af rusmidler og at de unge samtidig kommer i uddannelse eller arbejde. 

”Indsatser som U-turns daggruppe anskues oftest kun som en udgift nu og her. Men mange af de sociale indsatser kan jo på sigt have et stort ’investeringsafkast’. I kommunerne oplever vi ofte, at vi med en tidlig social indsats kan forbedre udsatte borgeres livsvilkår og eksempelvis rykke dem væk fra forbrug af rusmidler, kriminalitet eller andre sociale eller personlige problemer og tættere på uddannelse og arbejde”, siger Mette Clausen.

Sådanne indsatser har selvfølgelig ikke kun stor betydning for den enkelte, som får et bedre liv med flere muligheder, men også stor betydning for selve samfundsøkonomien.

”Vi er gang med at afprøve en økonomisk model, der hedder Skandia-modellen. Og her er U-turn casen, som vi bruger til at beregne den samfundsøkonomiske gevinst ved vores indsats. Modellen er svensk, men er netop nu i gang med at blive videreudviklet og tilpasset en dansk virkelighed.  I modellen er det muligt, at beregne hvilken effekt de sociale indsatser har for økonomien på længere sigt,” forklarer Nikolaj Christensen. 

”Styrken ved modellen er især, at den kan vise om det er kommune, stat, eller region, som har økonomisk gavn af de sociale indsatser. Lykkes vi eksempelvis med at få kriminalitetstruede unge væk fra kriminalitet og i udannelse og arbejde, vil især staten spare penge til domme og fængselsophold. Værktøjet giver dermed kommunerne mulighed for at se på egne indsatser i et bredere samfundsøkonomisk perspektiv,” siger Nikolaj Christensen. 

Beregningen viser, at en investering i U-Turns daggruppe på 4,3 mio kr. potentielt ikke er en udgift for kommunen over 6 år, mens det for samfundet (stat, region og kommune) er en overskudsforretning på mellem 2-5 mio. kr. 

”Det er endnu for tidligt at sætte to streger under facit. Det videre arbejde med modellen har stor sammenhæng med, at vi systematisk følger op på effekten af vores sociale indsatser.  Arbejdet med de samfundsøkonomiske beregninger skal hjælpe til, at vi i højere grad ser på socialområdet med investeringsbriller frem for kun at betragte de sociale indsatser som omkostninger”, siger Nikolaj Christensen. 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.