Arkivnyhed - kan være forældet

Lokalplanforslag Sundbyøster Skole tillæg 1 i høring

04.09.2015
Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 490 Sundbyøster Skole er i høring indtil den 30. oktober 2015

Borgerrepræsentationen vedtog den 20. august 2015 at sende følgende i offentlig høring:

  • Forslag til lokalplan

Formålet med lokalplantillægget er at muliggøre et byggeri bestående af publikumsorienterede serviceerhverv i stueetagen og to etager med boliger.

Offentlig høring

Planforslaget er i offentlig høring fra den 4. september til den 30. oktober 2015. Alle har ret til at komme med høringssvar til planforslaget. Alle skriftlige høringssvar vil indgå i den videre behandling.

Læs materialet og indsend høringssvar på kommunens høringsportal

Du kan også sende et høringssvar med almindelig post til Center for Byplanlægning.

Vi skal senest have dit høringssvar den 30. oktober.

Borgermøde

Københavns Kommune og Lokaludvalg Amager Øst inviterer til borgermøde, hvor der ­orienteres om lokalplanforslaget.
Mødet foregår tirsdag den 29. september, kl. 19 – 21 på Sundbyøster Skole, Smyrnavej 5-7, 2300 København S, i pigernes gymnastiksal. 

Trykt læseeksemplar

I høringsperioden vil der være fremlagt et læseeksemplar af materialet, herunder referat af den politiske behandling i:       

  • Teknik- og Miljøforvaltningens reception, Njalsgade 13
  • Borgerservice Indre By, Nyropsgade 1
  • Borgerservice Sundby, Amagercentret 200-3, 1. sal, Reberbanegade 3
  • Borgerservice Bispebjerg, Lærkevej 18
  • Hovedbiblioteket, Læsesalen, Krystalgade 15
  • Bibliotekshuset, Rodosvej 4

Der er ikke udarbejdet miljørapport

Kommunen vurderer, at planforslaget ikke medfører, at der skal udarbejdes en miljørapport efter lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013). Baggrunden for vurderingen er nærmere beskrevet i planforslaget.

Indtil den 2. oktober 2015 kan du klage over afgørelsen om miljøvurdering. Du kan læse mere om, hvordan du klager i klagevejledningen

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.