Arkivnyhed - kan være forældet

Lokalplan for Postgrunden sendes i høring

04.04.2017
Teknik- og Miljøudvalget besluttede mandag at sende forslaget til lokalplan for Postgrunden i høring.

Det massive byggeri på Postgrunden er rykket et skridt nærmere, efter et flertal i Teknik- og Miljøudvalget mandag den 3. april besluttede at sende lokalplanen i høring i otte uger.

Et flertal i udvalget besluttede samtidig, at grundejer skal have lov til at etablere op til 1525 parkeringspladser frem for 1.380 som anbefalet af forvaltningen.

I forbindelse med den tidligere politiske behandling har flertallet ønsket, at der bliver stillet krav om almene boliger i forbindelse med byggeriet. Det bliver dog kun til ca. 8.300 kvadratmeter, hvilket svarer til under 100 almene boliger.

Forslaget til lokalplan skal nu til behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Herefter vil det blive sendt i otte ugers høring.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.