Arkivnyhed - kan være forældet

Lokalplan Gyldenrisvej vedtaget

14.04.2015
Lokalplan nr. 516 Gyldenrisvej med kommuneplantillæg nr. 41 bekendtgøres den 14. april 2015

Borgerrepræsentationen vedtog den 26. marts 2015:

  • Lokalplan nr. 516 Gyldenrisvej
  • Kommuneplantillæg nr. 41 til kommuneplan 2011

Formålet med lokalplanen er at muliggøre et boligområde med 38 rækkehuse i tre etager på det tidligere manøvreareal til transformerstationen beliggende Gyldenrisvej 54. Husene placeres i fire rækker front mod front og forskudt for at opnå variation i bebyggelsen.

Lokalplanen er ændret i forhold til det forslag der blev offentliggjort den 7. oktober 2014.

Hent lokalplan nr. 516 Gyldenrisvej med kommuneplantillæg som PDF (10 mb) 

Baggrundsmateriale og referat af den politiske behandling og høringsprocessen kan findes på planens side i høringsportalen

Trykt læseeksemplar

Til og med den 12. maj 2015 vil der være fremlagt et læseeksemplar af materialet, herunder referat af den politiske behandling i:       

  • Teknik- og Miljøforvaltningens reception, Njalsgade 13
  • Borgerservice Indre By, Nyropsgade 1
  • Borgerservice Sundby, Amagercentret 200-3, 1. sal, Reberbanegade 3
  • Borgerservice Bispebjerg, Lærkevej 18
  • Hovedbiblioteket, Læsesalen, Krystalgade 15
  • Bibliotekshuset, Rodosvej 4

Klagemulighed

Indtil den 12. maj 2015 kan du klage over afgørelsen om endelig vedtagelse af lokalplan nr. 516 Gyldenrisvej med kommuneplantillæg. Du kan læse mere om, hvordan du klager i klagevejledningen.

 

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.