Arkivnyhed - kan være forældet

Kulturhavn udskriver plakatkonkurrence

07.02.2013
Har du en designer i maven, og er du god til at få ideer – så deltag i Kulturhavn 2013’s plakatkonkurrence.

Vinderplakaten bliver det gennemgående motiv på alt materiale under festivalen. Som årets plakatkunstner får du en unik mulighed for at præge KULTURHAVN 2013’s visuelle identitet og får eksponeret dit arbejde for de tusindvis af mennesker, som ser plakaten i bybilledet og på festivalen.

JURY:

Gitte Just – Direktør Danish Design Association

Morten Windelev – Direktør Re-public

Christian Have – Kreativ Direktør Have Kommunikation

Per Madsen - Kreativ Direktør Scandinavian Design Lab

Nanna Sørensen - Festivalleder KULTURHAVN

 

DELTAGELSE

Alle kan deltage i plakatkonkurrencen. Undtaget er dog personer med tilknytning til festivalsekretariatet, personer der har været med til at formulere konkurrencen, juryen og personer med familiære eller forretningsmæssige relationer til disse.

Plakatforslag der ikke opfylder konkurrencens kriterier til indhold og aflevering, vil ikke blive taget i betragtning.

 

PRÆMIE

Den udvalgte plakat bliver præmieret med kr. 15.000.

Vinderen får direkte besked senest den 19. april 2013.

 

INFORMATION

Spørgsmål om konkurrencen kan stilles til kommunikationsmedarbejder Karina Holm Villumsen på

karina@kulturhavn.dk eller 33 66 64 79.

 

Læs mere om Kulturhavn og konkurrencen på www.kulturhavn.dk