Arkivnyhed - kan være forældet

Konference om rusmidler på døgninstitutioner for unge

17.03.2016
Socialforvaltningen inviterede d. 14. marts til en stor konference om rusmidler på døgninstitutioner på Københavns Rådhus.

Deltagerne kom primært fra Københavns Kommune, men der var også medarbejdere og ledere fra blandt andet Aalborg, Aarhus, Odense, Hillerød og Esbjerg.

Ledere og medarbejdere fra kommunale døgninstitutioner og andre interesserede deltog mandag i den store konference i festsalen på Københavns Rådhus.  Baggrunden for konferencen var den større afdækning af rusmidler blandt unge på 15 københavnske døgninstitutioner, som blev foretaget af Center for Unge og Misbrug i 2013-2014.

Undersøgelsen viste, at 66 procent af medarbejderne på de 15 døgninstitutioner støder på hashrygning minimum én eller flere gange ugentligt. Dette skal ses i lyset af, at der på kommunale tilbud og institutioner er en såkaldt nul-tolerance overfor rusmidler som hash. Dilemmaet er, at medarbejdere bliver både pædagoger og politimænd, når de på den ene side skal motivere de unge til at trappe ned eller kvitte misbruget, men på samme tid skal tage hashen fra dem. På landsplan viser SFI's tal, at 57 procent af døgnanbragte unge på 15 år har prøvet at ryge hash, hvor gennemsnittet for andre danske unge er 12 procent.

Dagens program inkluderede politikere, forskere, konsulenter og praktikere fra unge-området. 

Vigtig problemstilling der kræver samarbejde
Socialborgmester Jesper Christensen startede dagen: 

"Jeg er derfor rigtig glad for, at vi i dag har sat fokus på problemstillingen. Jeg ved godt, at det ikke er nemt. Jeg ved også godt, at der ikke er nogen snuptagsløsninger. Det kræver et vedvarende fokus, det kræver, at man som medarbejder har den rigtige viden og værktøjer til at gå til de unge, og det kræver stærke samarbejdspartnere, der kan understøtte behandlingen af de unges misbrug," sagde borgmesteren.

Herefter fulgte forsker Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Hendes oplæg kredsede sig om den stigende præstationskultur blandt unge og den såkaldte forventningseksplosion, som præger vores samfund. En anden pointe var, at forældrerollen er under opbrud, så mange af vores sociale indsatser som morgenvækning og morgenmad på skolen, kompenserer for forældres manglende evner til at gøre deres børn klar til voksenlivet.

Og så kan unges udsathed være svær at se. Katznelson fremlagde tre forskellige strategier, som unge på kanten bruger for at få livet til at hænge sammen. Der er ”fuck-dig”-strategien, hvor den unge ikke vil modtage hjælp, men er vant til at klare sig selv. Der er de opgivende unge, der gerne vil have hjælp, men kollapser uden voksne, der kan tage ansvar for fx fysisk at følge dem til misbrugsbehandling. Og der er de unge, der søger værdifællesskaber med andre unge som fx i økologiske skralder-miljøer, ved selv at uddanne sig til socialpædagog for at hjælpe andre unge eller søge fællesskabet i radikaliserede grupper.

Unge ryger hash for at have det sjovt og få det bedre
Men hvordan håndterer vi så hashen? Erfaringer fra praksis kom fra konsulenterne Susanne Pihl og Peter Jensen, der sammen med afdelingsleder Anna Plovbøl Pedersen fra Døgncentret Nibe har udviklet metoder til at håndtere de unges forbrug af rusmidler.

Peter Jensen gav helt overordnet to årsager til, at unge som gamle bruger rusmidler: for at have det sjovt og for at få det bedre. Her viser undersøgelser også, at hvor almindelige unge bruger især alkohol til fester og andre sociale arrangementer, så drikker udsatte unge mindre, men ryger mere hash alene eller i mindre rygeklubber, hvor venskabet i høj grad er cementeret ved at rulle og ryge joints sammen. Problemet er, at mange medarbejdere og ledere på opholdsstederne ikke er rustede til at tage sig af hashen.

De unge har masser af erfaringer med stoffer, men der er en udpræget berøringsangst overfor hash. Desuden bliver diskussionen også meget hurtig til en værdimæssig debat, og det hindrer reel handling og behandling af de unge, slog Peter Jensen fast. 

Desuden handler det ikke kun om, hvordan medarbejderne i praksis håndterer hashen. Ledelsen skal sætte tid og ressourcer af til at misbrugsbehandling og dialog om rusmidler bliver en del af dagligdagen. Det tager 2-3 år at se de ændringer i de unges brug af hash, så ledelsen må ikke forvente lynhurtige resultater efter et kursus og en folder.

"Det er pædagogiske processer, det her. Og det tager bare længere tid," sagde Peter Jensen.

Medarbejderne skal til gengæld tage metoderne til sig i praksis. Her fortalte afdelingsleder Anna Plovbøl Pedersen, hvordan de ansatte på Nibe Døgncenter havde skabt et særligt rum for at tale om rusmidler og andre temaer. Her lavede de unge selv reglerne og valgte hvad der skulle diskuteres på møderne. Her var budskabet, at samtalerne og diskussionerne skal gentages årligt for at få en varig effekt.

Pilotprojekt i samabejde med U-turn
For Københavns Kommune kom Brorsons fra Hybelinstitutionerne på banen. Medarbejder Jack Glor og leder Lena Cimarosti fortalte om deres samarbejder med behandlere fra U-turn. Pilotprojektet er en del af Tæt på Familien, hvor tilbud og institutioner i Socialforvaltningen ser på nye måder at samarbejde på.

"Vi fik brudt grænsen mellem hjem og behandling, når U-turn kom på besøg eller vores unge kom til samtaler på U-turn. Desuden så vi, at U-turn arbejder med de samme metoder og tilgange som os. De er åbne og autentiske og det har været meget positivt at se," sagde Jack Glor.

Konferencen sluttede af med borgercenterchef Poul Ertner og souschef på U-turn Dan Orbe.

"Vi har et langt sejt træk foran os. Vi skal arbejde mere systematisk med hash på vores institutioner og vi ved, at U-turns indsatser har en effekt. Men vi kommer også til at tale om hash om 10 år, men samtidig har vi fået nye udfordringer", sluttede borgercenterchefen konferencen. 

Hvad sker der så nu?
Konferenecen var startskuddet til en mere struktureret indsats mod hash og andre rusmidler. Dan Orbe fortæller, at U-Turn nu vil tage ud på SOFs døgninstitutioner og sammen med medarbejdere og de unge bruge erfaringer fra pilotprojekter til at målrette indsatsen. Midlerne kommer fra demografimidler og fra Center for Unge og Misbrugs eget budget.

"Efter konferencen fik vi også et par forespørgsler om arrangementer som fx fyraftensmøder eller temadage, hvor vi ude på de enkelte institutioner kan gå i dialog om, hvordan vi kommer videre med arbejdet de næste par år," fortæller Dan Orbe. 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.