Arkivnyhed - kan være forældet

Kommunal- og menighedsrepræsentationsvalget i Grønland den 4. april 2017

23.01.2017
Grønlandske vælgere, der midlertidigt opholder sig i Danmark, men har fast bopæl i Grønland, kan brevstemme i Danmark fra 1. januar 2017.

Grønlandske vælgere kan brevstemme på ethvert borgerservicecenter eller folkeregister i Danmark. 

I Københavns Kommune kan der brevstemmes i Borgerservice Nyropsgade. Der kan brevstemmes i almindelig åbningstid.

Brevstemmer skal være modtaget i Grønland senest klokken 17.00 på valgdagen den 4.april 2017. For at være helt sikker på, at brevstemmen når frem med posten i rette tid, skal stemmen derfor afgives senest fredag den 31.marts 2017 kl. 12.00.

Grønlandske vælgere, der ønsker at afgive brevstemme til Kommunal- og menighedsrepræsentationsvalget, skal huske at medbringe legitimation som fx pas eller kørekort.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.