Arkivnyhed - kan være forældet

Kom til Brandvæsenets Dag den 11. august

05.08.2013
Nu har alle chancen for at lege brandmand for en dag. Tag familien i hånden på søndag den 11. august, hvor Københavns Brandvæsen inviterer til 'Brandvæsenets Dag 2013' på Rådhuspladsen.

Der vil være både boder, brandbiler og udstillinger fra brandvæsenets forskellige afdelinger. 

Prøv at sidde i en brandbil og en ambulance eller sluk ild i et ”brændende” hus. Hos Brandvæsenets Idrætsforening kan du lave workout som en rigtig brandmand og modtage et diplom, hvis du gennemfører. Der er rig mulighed for at stille spørgsmål til vores dygtige ambulancereddere og brandmænd om deres arbejde og udstyr, samt hvordan du selv sikrer dig mod brand.

Tag børn og bamser med

Dagen igennem er der aktiviteter, der både fanger børns og voksnes opmærksomhed. På bamsehospitalet står læger parate til at tage sig af børnenes bamser.

Tegn og vind et besøg på den lokale brandstation

I en af boderne kan alle børn være med i en tegnekonkurrence, hvor førstepræmien er et besøg på den lokale brandstation i København sammen med børnehaven eller skoleklassen.   

Sæt kryds ved søndag den 11. august

Brandvæsenets Dag på Københavns Rådhusplads begynder kl. 10 og slutter kl. 16, og det er gratis at deltage. 



Læs mere på Københavns Brandvæsens hjemmeside.