Arkivnyhed - kan være forældet

Københavns havnebade fremhæves af EU

01.06.2016
EU’s årlige badevandsrapport er netop udkommet. I rapporten fremgår Københavns havnebade som det gode eksempel på rent badevand.

Københavns havnebade er mere populære end nogensinde og har i mange år været et hit blandt københavnerne og byens gæster. Faktisk besøger op mod 4.000 københavnere Københavns havnebade på varme sommerdage.  Og nu er der ekstra god grund til at være stolte over, at man kan bade i havnen i København. I EU’s årlige badevandsrapport fremhæves badevandet i Københavns havnebade nemlig som eksemplarisk. Rapporten fremhæver også Københavns Kommunes indsats for at forbedre vandkvaliteten i havnen. Moderniseringen betød, at København i 2002 kunne åbne sit første havnebad. 

Badesæson med flere bademuligheder

Den planlagte badezone på Refshaleøen, hvor Copenhagen City Beach Club Aps, der driver strandbaren ’Halvandet’ har søgt om tilladelse til at etablere en badezone i Nordre Refshalebassin, forsinkes. Forsinkelsen skyldes en uventet stigning i etableringsomkostningerne for Copenhagen City Beach Club Aps.

Der arbejdes i øjeblikket på at finde en alternativ løsning, så badezonen i Nordre Refshalebassin kan etableres i løbet af sæsonen.

Badezonen på Islands Brygge - langs kajen syd for det eksisterende havnebad åbner som planlagt i morgen klokken 15. Næste år åbner de to andre planlagte badezoner ved Islands Brygge Syd ud for A-huset og for enden af Kvæsthusmolen. Som noget nyt kan man fra 1. juni desuden hoppe i havnebadene hele døgnet.

Nyd sommeren – og god svømmetur.  

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.