Arkivnyhed - kan være forældet

KlarRet – om tolkning ved mundtlig kommunikation

26.03.2014
Borgerrådgiverens KlarRet er en guide til kommunens medarbejdere. Denne gang tager KlarRet udgangspunkt i den mundtlige kommunikation mellem borgeren og kommunen og beskriver bl.a. hvorfor og hvornår, der skal tolkes.

”Det er afgørende for sagsbehandlingen, at borgeren forstår os og i lige så høj grad, at vi forstår borgeren. I nogle tilfælde kræver det en tolk”, siger borgerrådgiver Johan Busse og fortsætter:

”Korrekte afgørelser og god sagsbehandling kræver, at vi får de relevante oplysninger fra borgeren. Det kan kun lade sig gøre, når kommunikation bliver forstået begge veje.”

Det er sagsbehandleren, der vurderer, om der er behov for en tolk, ligesom det er sagsbehandleren, der bestiller tolken. Kommunen betaler udgiften til tolkning.



Se eksempler og læs mere om hvorfor og hvornår, der skal tolkes:



KlarRet 11