Arkivnyhed - kan være forældet

København åbner sit første mangfoldighedsplejehjem

05.11.2013
De seneste år har der været stigende interesse blandt organisationer og foreninger for at etablere plejeboliger, som i højere grad kan tiltrække ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Nu har København fået sit første mangfoldighedsplejehjem, Peder Lykke Centret på Amager, der skaber øget tryghed og trivsel for flere ældre med anden etnisk baggrund.

Fælles for mange ældre etniske minoriteter er, at de har begrænsede danskkundskaber. Samtidig viser forskningen, at de, der udvikler demens, ofte glemmer deres nye sprog og vender tilbage til deres modersmål. Derudover har mange ældre med etnisk baggrund andre kost- og madvaner, andre interesser og ønsker om at fejre andre højtider end de danske.


Medarbejdere med interkulturelle kompetencer


Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede i foråret at gøre Peder Lykke Centret til Københavns første mangfoldighedsplejehjem. Det sker som led i, at Københavnske plejehjem skal være et tilbud til alle ældre ved at tilbyde rammer og vilkår, der understøtter borgernes forskellige interesser og ønsker om fællesskaber.

Alle medarbejdere på Peder Lykke Centret skal deltage i et udviklingsforløb, der giver dem særlige interkulturelle kompetencer og viden om etniske minoriteter med fokus på en individuel tilgang til beboernes ønsker og behov for pleje. Medarbejderne lærer desuden at være opmærksomme på symptomer på PTSD (post-traumatisk stress syndrom), så de kan skelne dem fra f.eks. demens. Og så vil de fysiske rammer og udnyttelsen af lokaler og rum blive så fleksible som muligt, så der f.eks. er mulighed for at praktisere forskellige religioner.



"Plejehjemmet skal gøres hjemligt for alle. Uanset om det er Mogens fra Christiania eller Muhammed fra Pakistan. Det handler for os om, at alle mennesker er unikke, og vi skal støtte op om, at den enkelte beboer kan leve sit levede liv videre hos os – uanset etnisk baggrund, sprog og religion. Plejehjemmet skal skabes rundt om beboerne og af beboerne. Og vi gør allerede mange af de ting, som ligger i rollen som mangfoldighedsplejehjem, men gennem en tre-årig etableringsproces bliver vi klædt endnu bedre på," fortæller projektkoordinator Line Marie Schou Jeppesen.


Omstilling tager tid


Plejehjemmet har allerede et tæt samarbejde med etniske minoriteter i nærområdet på Amager. Blandt andet et tilbud til kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der kan komme og dyrke deres eget stykke jord i centrets væksthave, og mande- og kvindegrupper, der mødes og laver mad, syr og dyrker motion.

Det forventes dog at tage noget tid at få nye beboere med anden etnisk baggrund til at flytte ind, da viden om tilbuddet i første omgang skal nå ud i de forskellige miljøer, der dernæst skal vænne sig til tanken om en plejebolig.


På et mangfoldighedsplejehjem har beboerne forskellige nationaliteter og etnisk baggrund, og de bor mellem hinanden på tværs af etnicitet, sprog og religion. Mangfoldighedsplejehjemmet henvender sig derfor både til etniske danskere og borgere med anden etnisk baggrund. Det vil altid være den borger, som har det største behov for pleje og omsorg, uanset etnisk baggrund, som bliver tilbudt en plejebolig først.
Modellen er inspireret af Holland, der har gode erfaringer med denne type plejehjem.
I 2010 boede der kun 68 ældre etniske minoriteter ud af de i alt 3.409 københavnske plejehjems-beboere.
Der er fra 2013-2015 afsat 1,95 mio. kr. til etablering af mangfoldigheds­plejehjemmet.              



Fotograf: Henrik Friberg