Arkivnyhed - kan være forældet

Invitation til foreninger: Deltag i Smag Verden

17.03.2014
Deltag som forening i mangfoldighedsfesten Smag Verden. Med flere tusinde gæster hvert år er festivalen en enestående mulighed for at vise jeres arbejde. Tilmeldingen er åben frem til 10. april.

Alle københavnske foreninger og organisationer, som arbejder med og for en inkluderende by kan være med, når vi lørdag d. 23. august hylder den etniske og kulturelle mangfoldighed i København.

Vi udvælger hvert år en gade, som vi dekorerer med boder og forvandler til en festival med mad, musik, events, sport og dans fra hele verden. I år foregår det – lige som sidste år – på Prags Boulevard på Amager.

Festivalen synliggør København som international metropol, der består af mennesker med vidt forskellig baggrund, herkomst og orientering. Og byens foreninger kan vise deres arbejde med etnisk, religiøs og seksuel mangfoldighed i en farverig blanding af udtryk.

Smag Verden foregår lørdag den 23. august, kl. 11-21 på Prags Boulevard på Amager. Tilmelding senest 10. april.



Læs mere om, hvordan man tilmelder sig