Arkivnyhed - kan være forældet

Invitation: Borgermøde

13.03.2015
Invitation til Borgermøde om Ny Christiansholm

Den 18. marts afholder Københavns Kommune borgermøde i forbindelse med idekonkurrencen for en ny kultur- eller fritidsfunktion på Christiansholm. Til arrangementet kan du høre mere om idekonkurrencen, processen og få inspiration til dit eget idéforslag.

Foruden mere information om idekonkurrencen, vil du kunne høre nærmere om processen for den forudgående høring, og se eksempler på spændende kultur- eller fritidsfunktioner fra ind- og udland. Desuden kan du være med til at drøfte og diskutere udvalgte temaer. Det hele sker i tidsrummet fra 17.00-19.00.

Hvis du vil deltage i arrangementet, skal du tilmelde dig ved at skrive en mail til cbu@okf.kk.dk senest d. 16.3.15 Vi håber, at du har lyst til at deltage i arrangementet og sprede budskabet om konkurrencen i dit netværk og til venner og familie.

PROGRAM FOR DAGEN (D. 18. MARTS)
KL. 17.00 – 17.30 VELKOMST, PROCES OG IDEKONKURRENCEN
KL. 17.30 – 17.55 INSPIRATIONSOPLÆG
KL. 17.55 – 18.30 WORKSHOPS
KL. 18.30 – 19.00 OPSAMLING I PLENUM OG FRI DEBAT

TID OG STED

18. marts fra kl. 17-19
PapirHallen
Trangravsvej 6A
1436 København K

SE MERE PÅ

facebook.com/NyChristiansholm