Arkivnyhed - kan være forældet

Hvis I skal giftes til sommer

22.02.2013
Sig ja til din udkårne under åben himmel på et historisk sted i København.

Københavns Kommune trækker udenfor i sommerperioden og vier københavnere og andre giftelystne udvalgte steder i byen. 

De fleste borgerlige bryllupper finder sted i Bryllupssalen på Københavns Rådhus, men måske du drømmer om noget, der er lidt vildere, lidt større og lidt sjovere – i vandkanten, i byens midte eller måske oppe i højderne.
Københavns Kommune har med stor succes afviklet vielser i det fri de seneste to år. Stadig flere vælger at blive gift i lidt mere utraditionelle omgivelser med højt til loftet. Det giver anderledes oplevelser og anderledes minder.

I 2013 gennemfører kommunen vielser i det fri 9 forskellige steder i byen på 11 lørdage i perioden maj til august.
Du kan vælge imellem: Tivoli, Ørstedsparken, Amaliehaven, Kongens Have, Amager Strand, Rådhustårnet, Gefionspringvandet, Thorvaldsens Museum og Botanisk Have.

Tag beslutningen, se oversigten og book en dato her.