Arkivnyhed - kan være forældet

Husk brugerID på e-fakturaer

04.11.2015
Alle e-fakturaer til Københavns Kommune skal indeholde brugerID på den person, som skal godkende e-fakturaen. Læs her, hvordan du skal gøre.

Siden 1. maj har det været et krav, at alle e-fakturaer til Københavns Kommune skal indeholde både brugerID på godkender og EAN-nummer. Når oplysningerne er tastet korrekt, kan vi behandle e-fakturaerne hurtigere og sikre betaling til tiden.
Mange leverandører taster allerede brugerID på e-fakturaer. Men desværre er brugerID ofte tastet forkert.

Hvad er et brugerID?

Et brugerID er en personlig identifikation af en medarbejder i Københavns Kommune. Det består typisk af en kombination af tal og bogstaver, for eksempel NN99.

Sådan gør du

  1. Spørg din ordregiver om brugerID på den person, som skal godkende e-fakturaen
  2. Tast brugerID i et af følgende felter: ID, Navn, E-mail eller Personreference (sidstnævnte findes kun på virk.dk). Du skal kun taste brugerID i feltet – ikke navn eller andet.

Hjælp og vejledning

  • Kontakt din ordreafgiver, hvis du mangler oplysninger om brugerID eller EAN-nummer.
  • Kontakt Københavns Kommune på 33 66 33 66, hvis du mangler kontaktoplysninger.
  • Kontakt Koncernservice på 70 80 80 00 og tast 2, hvis du har spørgsmål om teknik og procedurer til e-fakturaer.

Husk at orientere eventuelle afdelinger, herunder salgsafdelinger, Key Account Managers og lignende om kravet til brugerID på e-fakturaer til Københavns Kommune.