Arkivnyhed - kan være forældet

Hurtig hjælp til københavnere der vil drikke mindre

30.09.2013
Et risikabelt forbrug af alkohol er et udbredt problem blandt københavnerne.

76.000 voksne københavnere viser tegn på alkoholafhængighed, og ca. 20.000 københavnere vurderes at have et alkoholforbrug, der kræver behandling.  

For dem bliver det nu nemmere at finde hjælp, hvis de ønsker at drikke mindre. Københavns Kommune får nu en ny telefonlinje og SMS tjeneste med gratis og anonym alkoholrådgivning til alle kommunens borgere, herunder også børn, unge og pårørende. Nummeret bliver lanceret i denne uge, som en del af kampagnen Mindre vin – mere far.

I telefonen kan man tale med en alkoholrådgiver om, hvad der er det rette tilbud. For nogle kan det være det rigtige at holde sig helt væk fra alkohol, for andre er det nok at skære ned. Nogle har brug for samtaler med en alkoholrådgiver, mens andre også kan have brug for medicinsk behandling.

Ring 70 210 220 og snak med en rådgiver omkring, hvad der kunne være den rette hjælp for dig. Du kan også sende en sms med teksten ALKOHOL til 1231, så ringer vi dig op. Åbningstider: Mandag-torsdag 10-16, fredag 10-12. Der er telefonsvarer og kan lægges besked, så ringer vi tilbage.

Du kan også gå ind på www.kk.dk/mindrevin og læse mere om de forskellige muligheder, der er for at få hjælp til at drikke mindre i Københavns Kommune.