Arkivnyhed - kan være forældet

Høring om specialskolen Hafniaskolens fremtidige organisering

28.09.2016
Hafniaskolen tilbyder familiekurser og forløb for udsatte børn og unge. Et forslag om, at skolen skal tilknyttes en folkeskole, er i høring.

Eleverne på Hafniaskolen er børn og unge, som vil profitere af at være tilknyttet en almen folkeskole. Ambitionen for Hafniaskolen har siden etableringen i 2014 været, at skolen på længere sigt skulle have en mere samlet fysisk placering i tilknytning til en almen folkeskole. Det er der nu mulighed for.

Derfor skal politikerne i Københavns Kommune beslutte, om Hafniaskolen skal ophøre med at være en selvstændig skole og i stedet fremover organiseres som en specialklasserække på Skolen på Strandboulevarden, som er en almen folkeskole.

For at politikerne kan træffe den rette beslutning, er det blevet besluttet i Børne- og Ungdomsudvalget at sende forslaget om Hafniaskolens nye organisering i høring. Det betyder, at udvalget gerne vil høre de involverede borgeres mening om forslaget. 

Sidste frist for at deltage i høringen på kommunens høringsportal er den 18. november 2016.

Læs mere om begrundelsen for en ny organisering af Hafniaskolen

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.