Arkivnyhed - kan være forældet

Hjælp børn i familier, hvor der bliver drukket for meget

03.10.2016
Hver femte er vokset op i en familie, hvor der bliver drukket for meget. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen og SIF.

Derfor sætter Københavns og Frederiksberg Kommune sammen med Alkohol & Samfund og TUBA i uge 40 fokus på, hvordan vi hjælper børnene i de berørte familier. Med kampagnen ”Ser du bare til” opfordres alle, hvad enten de er pårørende, ven eller kollega til at gribe ind.

Kampagnen skydes i gang med en samtalesalon om at blande sig på Københavns Rådhus mandag den 3. oktober kl. 19.30. Arrangementet er åbent for alle, der har lyst til at tale med andre om, hvordan vi hjælper børn, hvor mor eller far drikker for meget. Se mere på Facebook ”Ser du bare til?”.

Alkolinjen er klar med hjælp

Er du interesseret i at vide, hvilke tilbud der findes til børn i familier, hvor der bliver drukket for meget, kan du se på www.kk.dk/alkohol eller ringe til København Kommunes alkohollinje på telefon 70 210 220 eller den nationale alkohollinje på telefon 80 200 500.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.