Arkivnyhed - kan være forældet

Gasværksvejs nye cykelsti er klar til københavnerne

02.06.2015
Vesterbro kan nu glæde sig over, at det bliver endnu mere trygt og grønt at være cyklist og skoleelev på Gasværksvej.

Nye cykelstier, lidt flere træer og en ensretning af biltrafikken fra Halmtorvet til Istedgade. Foran Gasværksvejens skole er der blevet plads til bredere fortove og  flere cykelstativer. 

Gasværksvej indgår i en grøn cykelrute fra Østerbro til Amagerbro. Cykelruten går via søerne, Teater Passagen, Gasværksvej, Cykelslangen og over det inderste af Amager Fælled. På denne strækning  har Gasværksvej haft utrygge forhold for byens cyklister, men med den nye cykelsti  er det mere sikkert at cykle på tværs af byen.

Vi fejrer den nye cykelsti med uddeling af morgenbrød til de forbipasserende den 4. juni kl. 7.30-8.30 foran Gasværksvejens Skole.