Arkivnyhed - kan være forældet

Frivillighed som metode i socialt arbejde

18.09.2015
I Ressourcecenter Ydre Nørrebro er tanken om at samskabe med frivillige og civilsamfundsaktører en del af centrets DNA.

Lige fra starten har centret åbnet døren for en bred palet af foreninger og frivillige organisationer og dermed givet udsatte unge med minoritetsbaggrund mulighed for at stifte bekendtskab med den danske foreningskultur og møde et bredt udsnit af frivillige københavnere.

Ressourcecenter Ydre Nørrebro – i daglig tale RCYN – byder på et bredt udbud af aktiviteter, herunder en lektiecafe i samarbejde med Red Barnet, som ikke bare er populær blandt børn og unge; de frivillige skriver sig rent faktisk også på venteliste for at blive en del af lektiecafeen.

For de sportsinteresserede unge er der en mangfoldighed af aktiviteter at kaste sig over. RCYN samarbejder bl.a. med Copenhagen Parkour, Copenhagen Muay Thai, der tilbyder thai boxing, og Københavns Kommunes Ungdomsskole, der tilbyder fodbold og styrketræning.

Fordelene ved, at de unge dyrker sport, laver lektier og mødes omkring sociale aktiviteter, er indlysende. Men formålet med det brede samarbejde med foreninger og frivillige er også, at de unge skal opleve, at majoritetsgruppen af danskere er en mangfoldig skare af mennesker.

Ifølge leder af RCYN Anoir Hassouni skaber det nemlig mulighed for, at der dannes relationer på tværs af forskelle - og konkret har disse møder bl.a. givet nogle af de unge ny inspiration til uddannelsesvalg og bidraget med netværk til job mv.

Ikke en spareøvelse
”For os er frivillige ikke en måde at spare penge på. Det er en metode i socialt arbejde. En metode, der er ekstremt velegnet til den målgruppe, vi arbejder med,” understreger han.
For Anoir Hassouni er derfor heller ingen tvivl om fordelene ved at inddrage frivillige som en bevidst strategi i det sociale arbejde med de unge.

”I mødet med de frivillige lærer de unge, hvordan man skal begå sig. De lærer mennesket bag den frivillige at kende, og det har en enorm dannelsesværdi, fordi det gør det svært at opfatte verden i begreber som ’os’ og ’dem’.  Man kan ikke tale på samme måde til en frivillig som til en medarbejder. Der er en anden respekt end for en pædagog, der ’bare’ er på arbejde. Og på den måde kan relationen mellem den frivillige og den unge noget andet end det, den professionelle relation kan,” siger han.

Fra bruger til frivillig
Men de unge skal ikke bare møde frivillige. De skal også selv trænes i at handle inden for rammerne af foreningskulturen. Et eksempel på dette er RCYNs ’Lynprojekter’, som er en slags uddannelsespulje. Når de unge får en god ide til et projekt, kan de opstille et budget og skrive en ansøgning til puljen, som råder over 120.000 kr.

Anoir Hassouni fortæller, at ideen er, at de unge ikke bare skal ’kræve ind’ og brokke sig, når der er noget, de gerne vil. I stedet skal de selv tage ansvar for at få det, de gerne vil have.  Det udvikler desuden de unges kompetencer at lære, hvad forskellige ting koster, og at indrette sig efter en skrivekultur, som det er en stor fordel at mestre i mange sammenhænge.

Formålet med lynprojekterne er at skabe aktive medborgere og give de unge erfaringer med normer for, hvordan man begår sig i samfundet. Helt centralt er desuden, at der skal være et læringspotentiale i de aktiviteter, der ansøges om penge til - men med de rette argumenter, kan det meste komme på tale.  Og anstrengelserne med at søge om penge belønnes.  Der har bl.a. været uddelt midler til ture til Den Blå Planet, biografen, Tivoli og til afholdelse af et Thai boxing stævne.

”Når de unge oplever, at de har medindflydelse skaber det engagement og positive relationer,” siger Anoir Hassouni.

Læs mere om RCYN på deres hjemmeside

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.