Arkivnyhed - kan være forældet

Foredrag: At være offentlig familie

04.11.2016
Mød Kis Holm Laursen fra Det unikke barn, når Borgercenter Handicap holder temamøde og valghandling til Forældrerådet den 8. november kl. 19

Foredraget tager livtag med, hvad der sker med familien, når man får et barn med handicap, og med samarbejdet og udfordringerne, når man møder det offentlige system. Hvor kan systemet forbedres, og hvad kan man selv gøre for at få det bedste samarbejde?

Efter foredraget er der valg til Forældrerådet. Alle, der er tilknyttet Borgercenter Handicap og har et barn med handicap op til 18 år, kan stemme. Læs mere på www.bch.kk.dk/valg.

Tid og sted

Den 8. november 2016 kl. 19-21. Borgercenter Handicap, Thoravej 29, 2400 København NV.

Tilmelding

Du tilmelder dig på mailadressen g81k@sof.kk.dk.