Arkivnyhed - kan være forældet

Forældres uddannelsesbaggrund påvirker børns fravær

12.10.2016
Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen har undersøgt elevfraværet på 82 skoler i Københavns Kommune.

Elevers fremmøde i skole er en forudsætning for trivsel, fremtidige muligheder og skoleresultater. Derfor har Socialforvaltningen og Børne- og Ungeforvaltningen de senere år truffet flere beslutninger, der skal understøtte et faldende elevfravær i Københavns Kommune. F.eks. beslutningen om fælles fraværsprocedure, fælles opgørelsesmetoder og forældrepålæg, hvis forældre ikke samarbejder om at få deres børn i skole mv.

Men der er brug for at gøre mere. For at få et overblik over sagens kerne har Socialforvaltningen og Børne- og Ungeforvaltningen nu gennemført en undersøgelse af netop elevers fravær. Undersøgelsen tager udgangspunkt i alle kommunens almenskoler, interne skoler på døgninstitutioner, specialskoler og behandlingstilbud – i alt 82 skoler. 

Københavnske elever har i gennemsnit tre flere fraværsdage end landsgennemsnittet

Overordnet viser analysen, at i skoleåret 2014/2015 var fraværet blandt de københavnske elever 6,9 % (13,8 fraværsdage pr. elev), mod 5,4 % (10,8 fraværsdage pr. elev) på landsplan. Den nyeste fraværsopgørelse fra september 2016 viser, at det gennemsnitlige fravær i København er steget til 7,0 % i skoleåret 2015/2016. Disse data er dog trukket efter fraværsanalysen er udarbejdet, og indgår derfor ikke i fraværsanalysen og kan skyldes forbedret registreringspraksis.

Analysen er kommet frem til følgende konklusioner:

  • En række skoler har væsentlig mere elevfravær end gennemsnittet. Analysen viser en sammenhæng mellem elevfravær og socioøkonomi dvs. forældres indkomst, beskæftigelse og uddannelsesbaggrund, og det gør sig både gældende for den enkelte elev og for den enkelte skole. På de 10 skoler med mest fravær har 9 ud af 10 skoler en socioøkonomisk placering under gennemsnittet. Analysen viser dog også, at der er skoler, der formår at bryde dette mønster.
  • I knap 16 % af alle klasser har eleverne i gennemsnit 25 % eller højere fravær end eleverne i parallelklassen. Disse væsentlige forskelle i fraværet mellem parallelklasser på den enkelte årgang gør sig gældende på 50 af kommunens skoler.
  • Fraværet er stigende fra 1. til 9. klasse. Der er minimal forskel mellem kønnene.
  • Fraværet blandt de københavnske skoleelever er ikke ligeligt fordelt på hele året. Fraværet topper i februar og ligger generelt højest i december-marts måned. 
  • Elever med høj trivsel har i gennemsnit halvt så meget fravær, som elever, der sjældent eller aldrig er glade for skolen.
  • De tosprogede elever har i gennemsnit 1,56 procentpoint højere fravær end et-sprogede elever, og to-sprogede elever har især mere fravær i juni og august.
  • Særligt specialskoler, dagbehandlingstilbud og interne skoler på døgninstitutioner har en høj fraværsprocent. Det høje fravær hænger i nogen udstrækning sammen med, at nogle af eleverne på disse skoler kan have nogle særlige udfordringer ift. deres fysiske og psykiske helbred, som påvirker deres fremmøde i skolen. 
  • Børn og unge med sociale foranstaltninger har i gennemsnit 12,8 % i fravær, hvilket er næsten dobbelt så meget fravær, som deres jævnaldrende klassekammerater uden en socialsag, der har et gennemsnitligt fravær på 6,6 %. Børn med forebyggende foranstaltninger har generelt et par procentpoint højere fravær end anbragte børn og unge. De børn, der modtager forebyggende foranstaltninger udelukkende rettet mod barnet, har det højeste gennemsnitlige fravær på 14,6 %.

Formulere fælles mål

De to forvaltninger skal nu formulere et fælles mål for elevfraværet i Københavns Kommune. Der vil dels komme et mål for nedbringelse af skolefraværet for samtlige københavnske skoleelever og dels et mål for nedbringelse af skolefraværet for udsatte børn og unge. 

Målene vil blive suppleret af konkrete indsatser og udvikling af redskaber. De to udvalg bliver præsenteret for mål og indsatser inden udgangen af 2016.