Arkivnyhed - kan være forældet

Flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse

18.02.2014
To borgmestre har sat sig i stolen, netop som en ny kontanthjælpsreform med fokus på uddannelse af unge træder i kraft, og mens en erhvervsskolereform er på vej. Pia Allerslev er ny Børne- og Ungdomsborgmester, mens Anna Mee Allerslev fortsætter som Beskæftigelses- og Integrationsborgmester. De er enige om, at der skal større fokus på erhvervskompetencegivende uddannelse og ønsker begge et endnu tættere samarbejde mellem Jobcentret og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Hvad er den vigtigste udfordring, vi skal løse på ungdomsområdet de næste fire år?

Anna Mee Allerslev:

Der er flere store udfordringer. Den største udfordring er alle de unge, som slet ikke får en ungdomsuddannelse, og som ikke kan læse, skrive og regne, når de går ud af 9. klasse. Og så er der fortsat en femtedel af alle unge, der ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jeg er især bekymret for de studenter, der aldrig når videre i uddannelsessystemet. Vi ved, at det er den gruppe, der er i størst risiko for at blive ledige, når der bliver færre ufaglærte job. Derfor skal vi opfordre de unge til at tage erhvervskompetencegivende uddannelser, så de kan gå direkte ud på arbejdsmarkedet eller uddanne sig videre. I dag giver stort set alle erhvervsuddannelser også mulighed for at læse direkte videre til bachelor eller kandidat. Det skal de unge blive bedre til at se og udnytte.  

Pia Allerslev:

I København står vi over for en stor udfordring med at få flere københavnske unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I samme forbindelse er det meget vigtigt, at vi får øget andelen af unge, som ikke bare påbegynder, men også gennemfører, en erhvervsuddannelse. Begge dele er helt centrale mål i kommunens unge-strategi. København scorer næstlavest blandt landets kommuner med kun 88 pct. af en årgang, der tager en ungdomsuddannelse. Også inden for erhvervsuddannelserne er der færre københavnere, der går i gang, end i resten af landet. Det er der selvfølgelig en række forklaringer på, bl.a. forældrenes socioøkonomiske status – men det skal jo ikke ændre på, at billedet slet ikke er tilfredsstillende, og derfor må og skal vi have øget andelen.


Hvad tror du, der skal til for at løse den?

Anna Mee Allerslev:

Der er ingen nemme løsninger. Vi skal gøre mange ting på samme tid og på den helt rigtige måde, hvis vi skal lykkes. Vi skal bl.a. styrke samarbejdet med det private erhvervsliv og udnytte de muligheder, der ligger der. Vi skal også politisk og i medierne begynde at tale om erhvervsuddannelser på en anden måde. Det er som om, det ikke er ligeså fint som en gymnasieuddannelse. Det er noget sludder og noget snobberi. Samtidig skal vi opfordre de unge til at være realistiske og søge ind på de uddannelser, hvor der er gode muligheder for at få en praktikplads og et job bagefter. Jeg har mødt unge, som kæmper med fordomme hjemmefra om, om det nu også er godt nok at blive murer eller kok. Så forældrene har også et ansvar at løfte.


Pia Allerslev:

Her er ingen lette fingerknipsløsninger. Mange kræfter på tværs af sektorer skal spille sammen her. I BUF har vi en væsentlig opgave i at forbedre resultaterne i folkeskolen, og derfor spiller implementeringen af folkeskolereformen en uhyre vigtig rolle. Derudover skal vi have mere opmærksomhed omkring erhvervsuddannelserne. Jeg håber, at Skills 2015 i København kan være med til det. Vi skal også satse hårdere på at mindske frafaldet fra især erhvervsuddannelserne. 

I det hele taget skal vi have et sammenhængende perspektiv fra 0 til 18 år for vores børn og unge. Vores særlige indsatser starter i vuggestuer og børnehaver.  Desuden skal vi sikre, at vores uddannelsesforberedende tilbud til dem, der ikke er klar efter grundskolen, gør de unge uddannelsesparate. Og hertil kommer, at BIF jo også har en vigtig opgave i at få unge væk fra passiv forsørgelse og i gang med ordinære uddannelser. 


Etniske minoritetsunge klarer sig ikke ligeså godt i uddannelsessystemet som etnisk danske unge. Hvordan kan vi ændre det billede? Og hvor vigtigt er det for dig som borgmester?

Anna Mee Allerslev:

Det er klart, at det er vigtigt for mig som borgmester. Der er selvfølgelig noget af forskellen, der skyldes socioøkonomiske faktorer, men ikke det hele. Vi skal give et løft allerede i folkeskolen. Derfor er jeg glad for de reformer, der er på vej, hvor erhvervsorientering og viden om arbejdsmarkedet kommer tilbage på skoleskemaet.

Pia Allerslev:

Det er uhyre vigtigt. Men samtidig lige så vigtigt at understrege, at det ikke er et generelt problem: Etniske minoritetspiger klarer sig helt på linje med etniske danske drenge og piger. Det er drengene med etnisk minoritetsbaggrund, der har problemerne. Hvis vi kan få disse drenge bedre i gang med at uddanne sig, vil det klart være den største enkeltfaktor, der kan få København til at klare sig lige så godt som resten af landet på dette punkt. Her bliver vi også nødt til at gå langt mere i dialog med forældrene. Vi skal have høje forventninger til alle vores elever. Og noget tyder altså på, at vi nogle gange har haft en tendens til at sænke barren over for etniske minoritetsdrenge.

Er der områder, hvor du kan se behov for et stærkere samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen/ Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen? Hvilke?

Anna Mee Allerslev:

Ja, bestemt. Det centrale er, at BIF kan understøtte arbejdet med de unge med konkret viden om arbejdsmarkedet.  Det skal vi selvfølgelig koble til den viden, som BUF har om den unges færden i uddannelsessystemet indtil nu. Vi har allerede et samarbejde, hvor nogle medarbejdere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning er fysisk placeret i Ungejobcentret i Skelbækgade. Jeg tror på, at både den unge og kommunen kan få gavn af et endnu mere systematiseret og tæt samarbejde mellem de to enheder. Jeg ved fra mine drøftelser med Pia Allerslev indtil nu, at vi begge to er meget indstillet på at samarbejde, og at vi begge to vil det bedste for Københavns unge, så jeg er sikker på, vi kan finde løsninger i fællesskab.

Pia Allerslev:

Vi skal videreudvikle samarbejdet omkring det, der kaldes Triangel-modellen. Det indebærer, at sagsbehandlere fra BUF, SOF og i nogle tilfælde BIF laver en koordineret handleplan for den unge. Desuden skal Ungdommens Uddannelsesvejledning og Jobcentret bringes tættere på hinanden. Alt afhængig af de unges forsørgelsesstatus skifter de mellem UU og Jobcentret, og derfor er det vigtigt, at de to institutioner har samme syn og opfattelser. De skal bygge videre på hinandens arbejde og ikke hele tiden starte forfra med afklaring af uddannelsesparathed, sociale problemer etc.