Arkivnyhed - kan være forældet

Flere samtaler til ledige på dagpenge

29.06.2015
​1. juli 2015 træder anden del af beskæftigelsesreformen i kraft. Det betyder ændrede regler for ledige på dagpenge.

Samtaler i jobcentret er med til at hjælpe ledige i job. Det er fakta, som har dannet grundlag for anden del af beskæftigelsesreformen, som træder i kraft 1. juli 2015.

For ledige på dagpenge betyder det rent praktisk, at de nu får hele seks samtaler i jobcentret inden for det første halve år som ledig. Samtidig samarbejder a-kassen og jobcentret nu tættere om at hjælpe den enkelte.

Alt efter den lediges situation og behov skal han/hun enten i uddannelse eller i praktik i en virksomhed. Formålet er at komme i job hurtigst muligt.

Især for ledige, der er ufaglærte eller faglærte med en uddannelse, de ikke har brugt i mere end 5 år, er der nu øgede muligheder for at uddanne sig til job.
 

Læs mere om de nye muligheder og regler 
 

Læs andres historier om, hvordan uddannelse og virksomhedsrettet aktivering har banet vej til job:
Voksenlærling
6 ugers kursus
Virksomhedspraktik
Løntilskud