Arkivnyhed - kan være forældet

Eurocities årsmøde 2015 til København og Malmø

06.12.2013
Det europæiske bynetværk Eurocities besluttede på årsmødet 2013 i Gent, at København og Malmø skal være vært for Eurocities årsmødet 2015.

Eurocities er et netværk, der arbejder med at påvirke europæiske institutioner for at forbedre forholdene på en lang række områder for Europas byer og deres borgere. Sociale spørgsmål, miljø, kultur, økonomisk udvikling, mobilitet og samfund er alle fokusområder for arbejdet i netværket.

København og Malmø ansøgte i efteråret om at blive fælles værter for Eurocities årsmøde 2015.

"Jeg er glad for at vi kan invitere storbyerne i Eurocities til København og Malmø i 2015. Det er en enestående mulighed for at kunne inspirere europæiske storbyer med vores grønne løsninger. Det er i byerne, at løsningerne og nytænkningen inden for de konkrete, grønne klimatiltag skal findes," siger overborgmester Frank Jensen.

"Både København og Malmö arbejder fokuseret på at bygge bæredygtige byer. Eurocities årsmøde vil være en glimrende lejlighed til at fremhæve emner, som vi mener er vigtige for Malmø og København, og det er samtidig en mulighed for at fremvise vores partnerskab og vore byer i resten af Europa," siger Malmös borgmester, Katrin Stjernfeldt Jammeh (S), formand for kommunalbestyrelsen i Malmø Kommune. 

For at kunne være fuldgyldigt medlem i Eurocities skal en by have mere end 250.000 indbyggere. Mere end 130 europæiske byer er medlem af Eurocities.

København og Malmø var ligeledes værter for Eurocities årsmøde i 2001.

For yderligere information kontakt:
Overborgmester Frank Jensen, pressekontakt Line Lagoni Leonhard, tlf. +45 29 99 40 69

Katrin Stjernfeldt Jammeh, tlf: +46 735 79 97 01

Læs mere om Eurocities.