Arkivnyhed - kan være forældet

Det er bare federe digitalt

22.04.2013
Er du lige flyttet hjemmefra, eller går du og venter på svar om studiestart, kontanthjælpen eller et legat?

Eller er du lige blevet forælder til verdens mest vidunderlige københavner, og nu venter du på svar fra pladsanvisningen?

Vigtige budskaber drukner let i papirbunkerne, når post og reklamer vælter ind i entreen eller den overfyldte postkasse. Helt grundlæggende er det bare federe at få tingene digitalt. Det ved du sikkert, hvis du deler, liker og poster til dine omgivelser på alle tænkelige medier og tjenester.

Men så alligevel ikke. Rigtig digital bliver du først, når posten fra det offentlige også dumper ind i din e-Boks eller den digitale postkasse på borger.dk.

Det opdager du på et øjeblik når du tilmelder dig digital post.