Arkivnyhed - kan være forældet

7 ledige erhvervslejemål på Kalvebod Bølge

22.04.2014
Københavns Ejendomme tilbyder nu leje af 7 mindre erhvervslejemål på Kalvebod Bølge. Bud på lejemålene skal gives senest onsdag den 30. april 2014.

Kalvebod Bølge er en del af projektet Metropolzonen. Intentionen med projektet er at styrke det rekreative potentiale på Kalvebod Brygge og forbinde byen og vandet bedre.

Kalvebod Bølge er derfor en vigtig del af Metropolzonen, dels som bindeled mellem Indre By og de nye bebyggelser langs Kalvebod Brygge og på Havneholmen og dels som en bedre adgangsmulighed til havnens store rekreative potentiale.

Kalvebod Bølge er navngivet efter dets bølgede geometri og blødtformede trædæk.

Kalvebod Bølge er et byrum på vand, dvs. at det er, og skal være tilgængeligt for alle, og der er i princippet åbent døgnet rundt hele året.

Læs mere om Kalvebod Bølge

Frist for bud

Bud på lejemålene skal være fremkommet via e-mail senest onsdag den 30. april 2014 kl. 12.00 til Københavns Ejendomme, att.: Jannie With, mail ZD1B@kff.kk.dk og Julie Lindevang Dyreborg,  ZS5M@kff.kk.dk.