Arkivnyhed - kan være forældet

40 københavnske skoler deltager i Skolevalg 2017

23.01.2017
Den 2. februar skal elever fra 40 skoler i København stemme til Skolevalg 2017. Valget skal gøre eleverne til aktive, demokratiske borgere.

Valgkort, stemmesedler og stemmebokse skal være klar til den 2. februar, hvor elever fra 8., 9. og 10. klassetrin på 40 københavnske skoler skal til valg. Frem til valget skal eleverne arbejde med politiske mærkesager, der skal forberede dem på at deltage og tage medansvar i et demokratisk samfund.

Den 15. januar udskrev statsministeren skolevalg, og perioden fra valget blev udskrevet og frem til valgdagen, skal eleverne bruge på at lave kampagner om mærkesager, de interesserer sig for.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde til eleverne, da han udskrev valget:

”I bekymrer jer om den verden, I er en del af, og I ønsker at gøre den til et bedre sted. Jeg vil gerne give jer mulighed for at kæmpe for jeres holdninger.”

Eleverne skal udvælge tre mærkesager, som de vil arbejde videre med i deres kampagnearbejde. Mærkesagerne afspejler de politiske partiers mærkesager, så eleverne kan eksempelvis arbejde med en kampagne om, at Danmark skal tage imod flere flygtninge, et ja til atomkraft eller et styrket militær. Samtidig afspejler elevernes udvalgte mærkesager, hvilke politiske partier, de er enige med og arbejdet med mærkesagerne giver eleverne indblik i, hvad de skal stemme på valgdagen.

Kampagnearbejdet på de københavnske skoler er i gang og kan ses på skolevalg.dk. Eleverne skal arbejde med deres mærkesager frem til valgdagen og indtil videre er de mest populære mærkesager blandt københavnske elever:

  • Fjern afgiften på elbiler
  • Fjern topskatten
  • Gør aktiv dødshjælp lovligt

Skolevalg 2017 er en landsdækkende demokratisk begivenhed med 63.000 tilmeldte elever på landsplan og det er valgfrit for skolerne om de vil deltage og hvordan valget skal indgå i undervisningen. Valget skal give eleverne indblik i den demokratiske proces og danne dem som demokratiske borgere, der tager del i samfundet. Valget gennemføres på skolerne den 2. februar, og når alle stemmer er talt op, bliver valgresultatet offentliggjort som en del af en valgaften på DR TV.

Københavnske skoler, der er med i Skolevalg 2017:

Ahi International School

Al Hikma Skolen

Al Quds Skole

Al-Hilal Skolen

Amager Fælled Skole

Blågård Skole

Bordings Friskole

Copenhagen City School

Det Kgl Vaisenhus Skole

Ellebjerg Skole

Freinet-Skolen

Grøndalsvængets Skole

Guldberg Skole

Holbergskolen

Institut Sankt Joseph

Jinnah International School

Katrinedals Skole

Kildeskolen

Kirkebjerg Skole

Korsager Skole

Krebs' Skole

Københavns Idrætsefterskole

Landsbyskolen

Langelinieskolen

Lykkebo Skole

Niels Steensens Gymnasium

Nørre Fælled Skole

Nørrebro Lilleskole

Peder Lykke Skolen

Randersgades Skole

Salix Skole

Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole

Sankt Annæ Skole

Sankt Ansgars Skole

Sankt Petri Skole

Skolen i Charlottegården

Skolen ved Sundet

Sortedamskolen

Tove Ditlevsens Skole

Øster Farimagsgades Skole

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.