Mødedato: 15.08.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Valgstrategi

Se alle bilag
Lokaludvalget drøfter plan for og træffer beslutning om lokaludvalgets rolle i det kommende valg til lokaludvalg.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter plan for valgstrategi og beslutter lokaludvalgets rolle.

Problemstilling

Der er valg til byens 12 lokaludvalg i starten af 2014. Som optakt til valgene er det Økonomiforvaltningens opgave at gøre en indsats, så alle foreninger, brugerbestyrelser m.v. i lokalområdet har kendskab til muligheden for at stille op med en repræsentant til opstillingsmødet, hvor der er valg til lokaludvalget. Der er særligt  fokus på at gøre en indsats for at gøre opmærksom på valgmuligheden over for unge, kvinder og etniske minoriteter.

Der er opstillingsmøde til Vanløse Lokaludvalg 5. marts, med en fælles tilmeldingsfristen for alle møder sat til den 27. januar. 

Lokaludvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der samarbejder med sekretariatet om valg til Vanløse Lokaludvalg. Lokaludvalget har allerede afsat nogle midler til information om valget og under dagsordenspunkt 5 (Status på lokaludvalgets projekter i 2013) er der forslag om to projekter, der understøtter valg til lokaludvalget.

Se overordnet budget og valgstrategi i bilag.

Løsning

Lokaludvalget drøfter valgstrategien og beslutter de forskellige roller og opgaver, der ligger heri  - se bilag.

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser, da de resterende økonomiske beslutninger vedr. valg er i dagsordenspunkt 5. 
/Bent Christensen.

Beslutning

Vanløse Lokaludvalg drøftede plan for valgstrategi og lokaludvalgets rolle.

På mødet i oktober vil lokaludvalget drøfte forslag til valgområder, samt lokaludvalgets ønsker til planlægning og afvikling af valgmødet.

Demokratihjørne "Valgmøde-special" holdes den 29. oktober i Kulturstationen. 

De forskellige elementer af den lokale planlægning af valgmøde vil blive drøftet på de kommende lokaludvalgsmøder.


Til top